Velkommen til


Nyheder:

Ordinær generalforsamling den 12.11 kl 19.00 i Helsinge hallerne - sandsynligvis Høyers lounge



Nyt låsesystem forventes klar medio november 2024

Om os

Sportens krav har ændret sig i den senere år – og samtidigt har samfundet ændret sig til mere stillesiddende aktiviteter. Derfor er der i mange i idrætsgrene behov for ekstra fokus på at styrke muskulaturen for at kunne yde de bedste præstationer og modvirke skader. Det er væsentligt for udøverne, at styrketræningen kan foregå i naturlig sammenhæng med den almindelige træning.


Som svar på disse krav har Helsinge Badminton, Helsinge Fodbold og Team Helsinge Håndbold sammen etableret en ny forening i HSI – Helsinge Funktionel Styrke (HFS), som skal etablere og drive faciliteterne i Helsinge hallerne, som kan bruges af alle HSI foreningerne og Gribskov Elite og Talent (GETU).


HFS har til huse i kælderen under Helsinge-hal og åbnede 1. december 2020 i de ny renoverede lokaler.


HFS har indledt et samarbejde med seniorcenteret i Gribskov Kommune - og kan derfor tilbyde selvtræningsmuligheder i HFS's faciliteter

Vores tilbud

Holdmedlemskab


Du er medlem af en HSI klub, som har sikret at hele holdet kan benytte HFS's faciliteter i forbindelse med træningen.

Medlemsskabet betales af din klub.

Individuel medlemskab


Hvis du har lyst til at træne når det passer dig, så kan du blive  individuelt medlem.

Medlemskabet betaler du selv, men vi ser gerne du er medlem af HSI klub - eller være en del af GETU.

Hvis ikke kan du blive medlem af HFS

Seniormedlemskab


Du er medlem af seniorcentret, ældresagen eller en HSI klub - og du har et program som du skal udføre. Så kan du blive seniormedlem - og benytte faciliteterne mellem 9-15 i hverdagen - og når det passer dig i weekenden.

Du betaler direkte til HFS for medlemsskabet.

Formand

Kasper Klitgaard


Sportsschef i THH og tidligere landsholdsspiller i håndbold

Bestyrelsesmedlem

Morten Prang


Old-Boys spiller i THH

Kasserer

Hans Peter Dueholm


Medlem af HSIs bestyrelse og Helsinge hallernes bestyrelse

Direktør i Nordsjælland Håndbold

Bestyrelsesmedlem

 Ledigt



Bestyrelsesmedlem

Helle Blomsterberg


Næstformand i Helsinge Badminton

Næstformand i Gribskov  Kommunes udvalg for Kultur Idræt og Fritid


Suppleant Ledigt

Vedtægter for Helsinge Funktionel Styrke


    1. Foreningens navn og hjemsted 

    Foreningens navn er Helsinge Funktionel Styrke.

    Hjemsted er Gribskov kommune.


    1.  
    2.  Foreningens formål og virke

    Foreningens formål er at udbrede funktionel styrketræning i foreningsregi og udbrede kendskabet hertil, og herved fremme den enkeltes og fællesskabets sundhed og trivsel samt ved at give medlemmerne lejlighed til at anvende deres fritid på en positiv og udviklende måde for både det enkelte medlem og for fællesskabet.

    Styrketræningen i foreningen vil gennem sit virke give udøvere af andre sportsgrene, der er repræsenteret i HSI eller GETU mulighed for at styrketræne med målet om skadesforebyggelse og/eller genoptræning efter skade, således at det enkelte medlem ved at styrketræne bliver endnu bedre til sin primære sportsgren.

    Foreningen skal via partnerskab med andre HSI foreninger skabe en forståelse for værdien af styrketræning og sikre at medlemmer af disse foreninger har de nødvendige faciliteter til rådighed


        3 Foreningens medlemskab af organisationer mv.

    Foreningen er tilhørende under Helsinge Samvirkende Idrætsforeninger (HSI) med tilknytning til Helsinge Hallerne, og er som sådan underkastet denne hovedforenings love.

     

         4 Optagelse af medlemmer

    Som aktive medlemmer kan optages enhver, der tilslutter sig foreningens formål og virke.

    Som passive medlemmer kan optages enhver, der ønsker at støtte foreningen.

    Kun aktive medlemmer har adgang til styrketræningsfaciliteter.

     

          5 Kontingent

    Medlemskontingent fastsættes for et år ad gangen af bestyrelsen og opkræves hvert år i juni/juli måned gældende for 1. juli til 30. juni det følgende år.

     

          6 Medlemsforpligtelser

    Ethvert medlem af foreningen er forpligtet til at overholde foreningens vedtægter og de til enhver tid vedtagne retningslinjer for foreningens aktiviteter.

    Ethvert medlem er forpligtet til at betale kontingent.

     

           7 Generalforsamling

    Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.

    Der afholdes ordinær generalforsamling en gang årligt og senest ultimo september måned, og indkaldes med 14 dages varsel ved avertering på foreningens hjemmeside og/eller andre relevante hjemmesider efter bestyrelsens bestemmelser.


    Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamling skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse.


    Stemmeret på generalforsamlingen har fremmødte aktive medlemmer, der er fyldt 16 år, og som ikke er i restance. På generalforsamlingen kan ikke stemmes med fuldmagt.


    Generalforsamlingen ledes af en dirigent der vælges af medlemmerne. Indtil dirigenten er valgt ledes mødet af formanden eller næstformanden.


    Dirigenten leder generalforsamlingen i overensstemmelse med foreningens vedtægter og dagsordenen, og beslutter hvorledes eventuelle herom opståede tvivlsspørgsmål skal afgøres.


    Generalforsamlingen afgør de fremlagte dagsordenspunkter ved almindelig stemmeflertal. Dog kræver ændring af foreningens vedtægter, at mindst 2/3 af de afgivne gyldige stemmer er for forslaget.


    Ved afstemning bestemmer dirigenten afstemningsmåden. Dog skal der foretages skriftlig afstemning, såfremt dette begæres.


    Der føres protokol over generalforsamlingens forløb, og protokollen underskrives af dirigenten og har dermed beviskraft for generalforsamlingens vedtagelser.


    Den ordinære generalforsamling har følgende dagsorden:

    1. Valg af dirigent
    2. Aflæggelse af beretning
    3. Fremlæggelse af revideret regnskab
    4. Indkomne forslag
    5. Valg af bestyrelse incl. suppleanter
    6. Valg af revisorer
    7. Eventuelt


    Ekstraordinær generalforsamling afholdes når bestyrelsen finder det nødvendigt eller når mindst 10% af foreningens stemmeberettiget medlemmer indsender skriftlig motiveret begæring herom.


    Ekstraordinær generalforsamling indkaldes med 14 dages varsel ved avertering på foreningens hjemmeside og/eller andre relevante hjemmesider efter bestyrelsens bestemmelser.


    Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes inden 6 uger efter begæring herom er rejst.

    Generalforsamlingen er åben for alle medlemmer samt for pressen.

     

          8 Foreningens daglige ledelse

    Foreningens daglige ledelse udgøres af bestyrelsen, som består af 5-7 medlemmer, der vælges af generalforsamlingen for 2 år ad gangen.


    Bestyrelsen leder foreningen i overensstemmelse med nærværende vedtægter og generalforsamlingens beslutninger. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Vedtagelser i bestyrelsen sker ved almindeligt flertal. Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.


    Bestyrelsen består af formand, næstformand, kasserer og 2-4 medlemmer, og vælges på den ordinære generalforsamling således:

                          Formand vælges direkte på lige årstal

                          Kasserer vælges direkte på ulige årstal

                          Øvrige bestyrelsesmedlemmer med halvdelen på lige årstal og halvdelen på ulige årstal

                          Bestyrelsen konstituerer sig selv med næstformand og evt. sekretær


    Formanden leder bestyrelsens forhandlinger og i dennes forfald næstformanden. Formanden drager omsorg for, at der føres protokol over bestyrelsens forhandlinger/beslutninger. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.


    Formanden indkalder til møde i bestyrelsen, når han/hun finder det nødvendigt, dog mindst 4 gange om året. Der afholdes endvidere møde, hvis 2 medlemmer i bestyrelsen forlanger det.

    Bestyrelsen kan nedsætte et forretningsudvalg til at forestå den daglige drift.

    Bestyrelsen kan efter behov nedsætte udvalg med selvstændigt kommissorium til varetagelse af specielle funktioner i foreningen. Udvalgene har rapporteringspligt til bestyrelsen.

    Bestyrelsen er bemyndiget til at indkalde fornøden sagkundskab.

    Formanden og kassereren bemyndiges til at tegne foreningen i fællesskab. Bestyrelsen kan meddele prokura.

    Formanden forestår ledelsen af bestyrelsesmøder.

    Der føres forhandlingsprotokol over beslutninger vedtaget på bestyrelsesmøder.

    Formanden påser at trufne beslutninger efterkommes og at nødvendig korrespondance føres.

    Kassereren forestår udarbejdelse af bogføring samt opstilling af årsregnskaber og budgetter der forelægges den øvrige bestyrelse til godkendelse.

     

          9 Regnskab og revision

    Regnskabsåret for foreningen er 1. juli til 30. juni.


    Bestyrelsen godkender foreningens regnskaber og budgetter, og fører tilsyn med den daglige regnskabsførelse.

    Foreningens regnskaber revideres af en af  generalforsamlingsvalgte revisor, som vælges årligt

    Foreningens formue skal anbringes i anerkendt pengeinstitut.

     

         10 Hæftelse

    Bestyrelsens medlemmer hæfter ikke personligt for foreningens tilskud med mindre tilbagebetalingskravet er opstået ved retsstridig handling.

     

          11 Vedtægtsændringer

    Vedtægtsændringer kan vedtages på enhver generalforsamling, når mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget.

     

           12 Foreningens opløsning

    Ophævelse af foreningen kræver vedtagelse på 2 efter hinanden følgende generalforsamlinger, afholdt med mindst 7 dages mellemrum.


    På generalforsamlingerne skal ophævelsen vedtages med mindst ¾ af de fremmødte stemmeberettigede.

    Afstemningsmåde bestemmes af dirigenten, dog skal afstemning foretages skriftlig, såfremt dette begæres.

    Ved ophævelse fordeles foreningens formue til de af HSI`s afdelinger, der er medlem af Helsinge Funktionel Styrke i forhold til medlemstal i HFS


      Planlagte åbningstider

      Mandag-fredag


      06:00 - 22:00


      Lørdag


      08:00 - 22:00


      Søndag


      08:00-22.00t

      Kontakt os